Tandregulering i Lyngby

Omsorgsfuld klinik i Lyngby tilbyder tandregulering

Skjuler du tænderne, når du griner?

I tidligere tider gik man gennem livet med det tandsæt og den tandstilling, man var udstyret med fra naturens hånd. Sådan er det heldigvis ikke længere.
Skæve tænder, eller tænder som sidder forkert, kan give en lang række problemer gennem livet. Tygger du skævt, kan det medføre hovedpine og slidgigt i kæbeleddene. Smerterne og skavankerne kan tilmed vokse med tiden, såfremt du ikke får gjort noget ved tænderne.

Når de fleste tænker tilbage på deres skoletid, kan de sikkert også erindre mobning og drillerier på grund af, at nogle er udstyret med skæve tænder fra naturens side. Når man bliver voksen, er det muligt mobningen ophører, da man i flere situationer har vænnet sig til eget udseende. Man har måske endda vænnet sig til helt ubevidst at skjule tænderne bag en hånd, når man griner. Der er dog ingen tvivl om, at man med et flot tandsæt hele vejen gennem livet giver sig selv bedre mulighed for glæde og succes.

Der er mange undersøgelser, der viser, at folk med pæne tænder bliver foretrukket på arbejdsmarkedet. De bliver oftere forfremmet, og de har nemmere ved at få nyt job. Man kan mene om det, hvad man vil. I mange situationer virker det forkert, at en bliver forbigået, fordi han/hun fra naturens side er blevet udstyret med skæve fortænder. Man kan også erkende, at det er livets hårde realiteter – og så få det bedste ud af det!

In-line eller togskinner?

Vi tilbyder tandregulering her på vores klinik i Lyngby. Vores to tandlæger Dorthe og Anne er udover at være søde, rare og omsorgsfulde, også specialister udi tandretning og tandregulering. Vi anvender de nyeste metoder i vores undersøgelse af dit behov for bøjle.

Der findes flere forskellige slags bøjler til tandreguleringen. Nogle er usynlige (in-line), og nogle er synlige (klassiske togskinner). Det vil være dit behov for behandling, der i samråd med tandlægen afgør hvilken type, som passer bedst til dig.

Kontakt os for en undersøgelse!

Før du beslutter om, du med fordel kan få rettet dine tænder, og hvilken metode der fungerer bedst for dig, så skal vi selvfølgelig se dig på klinikken. Vi undersøger din mund og dine tænder, og vi tager selvfølgelig en snak med dig om dine gener og ønsker. Ring til os allerede i dag på tlf. 4587 0351, så vi kan tage en indledende snak om, hvordan vi bedst kan hjælpe.