Få smilet tilbage med tand­implantater

Der kan være mange årsager til, at vi mister én eller flere tænder i løbet af livet. For mange kan det være utrolig følsomt, da manglende tænder ofte bliver tolket som et tegn på dårlig tandsundhed.

En tabt tand kan desuden påvirke din evne til at spise samt give et skævt bid, der resulterer i smerter over tid. Et implantat med krone er derfor ofte løsningen på at få smil såvel som bid tilbage.

Hos Tandlægerne i Lyngby behandler vi dig i trygge rammer og med høj faglighed, når du skal have lavet et tandimplantat.

Hvad er et tandimplantat?

Selve implantat består af en lille rodformet titanium-skrue, der skrues fast i kæbeknoglen. Et implantat har typisk en længde på 8-14 mm og en diameter på 3-5 mm og virker som en kunstig tandrod.

Vores knogler vokser nemt sammen med titanium, og derfor sætter implantatet sig fast i kæbeknoglen i løbet af to til seks måneder.

Når implantatskruen er vokset fast, er det muligt at tage aftryk af denne kunstige rod og fremstille en kunstig tandstub, kaldet abutment, med en krone ovenpå. Det er muligt at få lavet en hybridprotese, hvor implantat og abutment indgår i en bro eller som attachment til protesen.

Et tandimplantat består derfor af tre dele:

  • Implantatskruen (fiksturen) – den kunstige, indopererede tandrod
  • Abutment – den kunstige tandstub, der fungerer som forbindelsesled mellem fiksturen og kronen.
  • Implantatkrone/implantatbro (suprastrukturen) – den synlige del af tanden, du tygger med.

Hvem kan få lavet et tandimplantat?

Hvis du mangler én eller flere tænder, kan du få lavet et tandimplantat, som fungerer som erstatning.

Inden en eventuel operation skal du først til en konsultation, hvor vi lytter til dine ønsker og behov og undersøger om et tandimplantat er den bedste løsning for dig. For at blive godkendt til at få et eller flere tandimplantater, kræves det, at din knoglekvalitet tillader det.

Hos Tandlægerne i Lyngby har vi dygtige tandlæger, der sørger for, at du får den rette og optimale behandling for din fremtidige tandsundhed.

Gør det ondt at få et tandimplantat?

Selve operationen kommer du ikke til at mærke, da du bliver lokalbedøvet. Inden vi går i gang sikrer vi altid, at bedøvelsen virker.

Lokalbedøvelsen varer cirka tre timer, og herefter er det normalt at opleve mindre smerter eller ømhed. Du får smertestillende med hjem, som du kan tage, hvis det bliver nødvendigt.

Hvordan føles implantater?

Du kan ikke mærke dit tandimplantat, og andre vil ikke kunne se, at det ikke er dine naturlige tænder. Når implantatet har sat sig fast i vævet, er der en meget lille sandsynlighed for, at det løsriver sig. Du kan roligt gnave i en gulerod eller sætte tænderne i en god bøf.

Hvordan forløber en tandimplantatbehandling?

Hos Tandlægerne i Lyngby foretager vi tandimplantatbehandlingen i lokalbedøvelse. Det betyder, at du er vågen under hele operationen, men du vil ikke mærke nogen smerte.

Under operationen skrues selve implantatet ned i kæbeknoglen. Undervejs tager vi røntgenbilleder, så vi er sikre på, at den kunstige rod sidder, hvor den skal.

Til sidst får du en dækskrue på, også kaldet en healings-abutment, som vil være synligt over tandkødet, mens den kunstige rod sætter sig fast.

Når roden har sat sig fast, er du klar til at få sat en krone på og få et implantat, der ligner naturlige tænder på en prik.

Hvordan vurderer vi, at du skal have et implantat?

Under konsultationen laver vi en vurdering af, om et tandimplantat er den rigtige løsning for dig. Der er en række faktorer, som indgår i vurderingen af, hvorvidt du er egnet til et implantat:

  • Kvaliteten af knoglekæben – hvis kvaliteten er ringe, kan implantatet ikke sidde fast.
  • Mundhygiejne – god mundhygiejne er nødvendigt for, at der ikke opstår inflammation.
  • Diabetes – kan have betydning i forbindelse med operationen, da du ikke må spise lige efter.
  • Paradentose – skal være velbehandlet og under kontrol for ikke at miste implantatet.
  • Kræftdiagnose – hvis du er under kemobehandling, er immunforsvaret og kroppens evne til at hele forringet.
  • Rygning – ved fast rygning bliver kroppens evne til at hele svækket, og dermed er der risiko for at implantatet udstødes.

Ofte stillede spørgsmål om tand­implantater

Hvordan fungerer et tandimplantat?

Et implantat fungerer som en kunstig tandrod. Den består af en lille titaniumskrue, der bores ned i kæbeknoglen, og som i løbet af et par måneder gror fast. Herefter kan den kunstige tandrod bruges til at skrue en krone fast på, som er den synlige del af tanden, du tygger med.

Hvor lang tid tager en implantatoperation?

Tiden for selve operationen afhænger af, hvor mange implantater du skal have lavet. For et enkelt implantat tager operationen typisk omkring 30 minutter.

Hvor længe holder implantater?

Implantater kan som udgangspunkt holde resten livet, hvis du plejer dem optimalt. Det er typisk manglende tandpleje, rygning eller et svækket immunforsvar, der gør, at implantater udstødes. Dette vil oftest ske indenfor de første 12 måneder.