Nishma er uddannet kæbekirurg fra Tand-, mund-, og kæbekirurgisk afdeling på Rigshospitalet, hvor hun også arbejder til daglig. Her på klinikken er Nishma ansat til at varetage klinikkens komplekse kirurgiske indgreb. Det betyder, at du som patient møder Nishma, når komplekse visdomstænder skal fjernes, store og små rekonstruktioner med implantater iværksættes, tænder rodspidsamputeres, cyster fjernes og anden kirurgi udføres.
Nishma er dygtig, ambitiøs og arbejdsom. Hendes viden og ekspertise er bygget op gennem studier i ind- og udland og arbejde på diverse kirurgiske afdelinger. Sideløbende med sin karriere som specialtandlæge i tand- mund og kæbekirurgi læser Nishma Medicin på 5. år ved Københavns Universitet.
Privat er Nishma gift med Christian og sammen har de datteren, Naomi.