Hvad er en bidskinne?

Bidfunktionsproblemer behandles ofte med en aflastningsskinne til natbrug, men andre gange kan behandlingen også være mere omfattende, hvor tandregulering og/eller bidkorrektioner med plast og kroner kan være påkrævet. En bidskinne (RFS-skinne) fremstilles oftest i hård plast og sidder typisk i overkæben. Den bruges om natten til aflastning af tyggeapparatet.

Hvornår er en bidskinne en mulighed?

Hvis det kan påvises, at spændingshovedpine er relateret til overbelastning af tyggeapparatet på grund af et uhensigtsmæssigt og ustabilt sammenbid, så kan en bidskinne afhælpe/mindske problemet. Når man oplever kæbeledssmerter som er forårsaget af forskydninger af kæbeledsbrusken, så denne giver indskrænket bevægelighed (nedsat gabeevne) eller ”klik” i kæbeleddene ved brug, så kan en bidskinne til natbrug være løsningen. Skærer du tænder (om natten?), eller presser du ubevidst tænderne sammen (fx i fokuserede arbejdssituationer), kan det medføre ømme tænder, tandfrakturer, uhensigtsmæssigt slid eller spændinger i tyggemuskler og kæbeled. Er du mærket af ovenstående problematik, kan øget opmærksomhed og en en bidskinne hjælpe dig af med uvanens uheldige bivirkninger.

Hvad du kan forvente!

Når du bider sammen, skal dine tænder helst ramme hinanden samtidigt og lige hårdt. Desværre er ikke alle udstyret med sådan et bid, og det kan give forskellige former for gener, som vi er i stand til at udrede. I svære tilfælde inddrager vi andre relevante faggrupper. Uanset, hvad du måtte døje med, sørger vi for at undersøge dig grundigt og behandle problematikken med omhu, så du igen får pæne, stærke tænder og et fornuftigt sammenbid, der ikke generer dig.
En bidskinne skal specialfremstilles! Bidskinnen specialfremstilles og passer derfor kun til dig. Det er vigtigt at bruge den regelmæssigt for at sikre pasform, idet tænderne ændrer sig igennem hele livet.

Kan man sove med en bidskinne i munden?

Alt nyt kræver tilvænning, men langt de fleste bliver glade for deres bidskinne og ved, at den er nødvendig for at aflaste og sikre deres tænders ve og vel, og har det derfor bedre med end uden skinne. Bideskinnen kan IKKE fald ud og ned i halsen – det er den for stor til.

Kan min snorken afhjælpes med en bidskinne?

I nogle tilfælde kan den godt have effekt på din snorken, idet underkæben kan stille sig frit. Alternativt kan en snorkeskinne evt. løse problemet.

Kan man få en bidskinne til dagtimerne?

I teorien Ja, men den kan kun bruges i kortere perioder og ikke dagslangt, da tænderne har brug for pause og behov for at være i deres normale miljø og deres normale sammenbidsrelationer.
Hvor lang tid holder en bidskinne? En bidskinne kan holde i flere år, særligt hvis den vedligeholdes korrekt.

Priser

Alt er relativt. En bidskinne koster 4000-4500kr, mens et nedslidt tandsæt kan koste flere hundrede tusinder kroner at vedligeholde gennem et langt liv.

 

Betyder det noget for dig at det er nemt at komme til tandlægen?

Vi ligger i hjertet af Lyngby. Tæt på offentlig transport og med gratis parkering lige foran klinikken.

Parkerer du i vores gård, kræves P-skive eller parkeringstilladelse, som fås på klinikken.