Hvad er en individuel forebyggende behandling?
En individuel forebyggende behandling er instruktion i bedre renhold med tandtråd, mellemrumsbørster eller tandbørste, som kan have betydning for et sundere tandkød. Instruktionen kan også bestå af instruktion i korrekt brug af tandtråd i kombination med fluorlak og fluortandpasta, hvis det er caries/”huller i tænderne”, der skal forebygges. Der kan også være tale om råd, som skal mindske slid og erosion i tandsættet eller begrænse muskelaktivitet.
Hvad kan du forvente:
Du bliver klogere på egne muligheder for at forbedre din mund og tænders generelle sundhed og stabilitet.
Hvad koster det?
Prisen for individuel forebyggende behandling er fastsat af Sygesikringen, men ydelsen er kun tilskudsberettiget ved den årlige undersøgelse. Vurderes der behov for en særlig forebyggende indsats ved undersøgelseskontrollerne, er prisen herfor en fri pris, som fastsættes af klinikken og som typisk koster 180-230kr.