Hvad er et tandimplantat?

Et tandimplantat består af tre dele: Implantatskruen (fiksturen) – den kunstige, indopererede tandrod, abutment – den kunstige tandstub, der fungerer som forbindelsesled mellem fiksturen og kronen, og Implantatkrone/implantatbro (suprastrukturen) – den synlige del af tanden, du tygger med. Selve implantatet består af en lille rodformet titanium-skrue, der skrues fast i kæbeknoglen. Det øvrige er isenkram, der fastgøres ovenpå.

Hvad du kan forvente!

Et implantat har typisk en længde på 9-11 mm og en diameter på 3,8-4,8 mm og virker som en kunstig tandrod. Vores kæbeknogle vokser nemt sammen med titanium, og derfor sætter implantatet sig fast i kæbeknoglen i løbet af to til seks måneder. Når implantatskruen er vokset fast, er det muligt at tage aftryk af den kunstige rod og fremstille en kunstig tandstub, kaldet abutment, med en krone ovenpå. Det er også muligt at få lavet en hybridbro/-protese, hvor implantat og abutment indgår i en bro eller som attachment til protesen. Hos Tandlægerne i Lyngby foretager vi tandimplantat-behandlingen i lokalbedøvelse. Det betyder, at du er vågen under hele operationen, men du vil ikke mærke nogen smerte. Under operationen skrues selve implantatet ned i kæbeknoglen. Undervejs tager vi røntgenbilleder, så vi er sikre på, at den kunstige rod sidder, hvor den skal. Til sidst får du en dækskrue på, også kaldet et healing-abutment, som vil være synligt over tandkødet, mens den kunstige rod sætter sig fast. Når implantatskruen har sat sig fast, er du klar til at få sat en krone på og dermed få et implantat, der ligner naturlige tænder på en prik. Implantatbehandlingen tager 3-6 mdr og er ofte uden det store ubehag.

Hvem kan få et tandimplantat?

Inden en eventuel operation skal du først til en konsultation, hvor vi lytter til dine ønsker og behov og undersøger, om et tandimplantat er den bedste løsning for dig. For at blive godkendt til at få et eller flere tandimplantater, kræver det, at din knoglekvalitet tillader det. Hos Tandlægerne i Lyngby har vi dygtige tandlæger og en kæbekirurg tilknyttet, som sørger for, at du får den optimale behandling for din fremtidige tandsundhed. Under konsultationen vurderer vi, om et tandimplantat er den rigtige løsning for dig, da der er en række faktorer, som indgår i vurderingen af, hvorvidt du er egnet til et implantat:

  • Kvaliteten af knoglekæben – hvis knoglekvaliteten er ringe, kan implantatet ikke sidde fast.
  • Mundhygiejne – god mundhygiejne er nødvendigt for, at der ikke opstår inflammation.
  • Diabetes – kan have betydning i forbindelse med operationen, da du ikke må spise lige efter, og da helingen hos dårligt regulerede diabetikere ofte er ringere.
  • Parodontitis – skal være velbehandlet og under kontrol for ikke at miste implantatet.
  • Kræftdiagnose – hvis du er under kemobehandling, er immunforsvaret og kroppens evne til at hele forringet.
  • Rygning – ved rygning bliver kroppens evne til at hele svækket, og dermed er der risiko for at implantatet afstødes.
  • Knogleskørhed – medicinsk behandling af svær knogleskørhed kontraindicerer indsættelse af implantater, idet behandlingen styrker knoglerne, men gør opheling efter operation langt sværere med øget risiko for knoglenekrose og implantatafstøttelse.

Gør det ondt?

Selve operationen kommer du ikke til at mærke, da du bliver lokalbedøvet. Inden vi går i gang, sikrer vi altid, at bedøvelsen virker. Lokalbedøvelsen varer 3-4 timer, og herefter er det normalt at opleve mindre smerter eller ømhed. Du får information om smertestillende medicin, som du kan tage, hvis det bliver nødvendigt.

Hvordan føles implantater?

Du kan ikke mærke dit tandimplantat, og andre vil ikke kunne se, at det ikke er dine naturlige tænder. Når implantatet har sat sig fast i vævet, er der en meget lille sandsynlighed for, at det løsner sig. Du kan roligt gnave i en gulerod eller sætte tænderne i en god bøf.

Hvor lang tid holder et implantat?

Implantater kan som udgangspunkt holde resten livet, hvis du plejer dem optimalt. Det er typisk manglende tandpleje, rygning, et svækket immunforsvar eller uhensigtsmæssig belastning, der gør, at implantater afstødes. Dette vil oftest ske indenfor de første 12 måneder.

Pris

Prisen afhænger af behandlingens størrelse, omfang og tidsforbrug. Du vil dog altid kunne forvente at få en ca. pris forud for behandlingen. Husk at du hos os har mulighed for at lave en aftale med Sundhed+.

Vi spænder bredt, så du kan lægge dit smil i vores hænder!

Vi spænder bredt, så du kan lægge dit smil i vores hænder!
Hos Tandlægerne i Lyngby tilbyder vi mange forskellige behandlinger, og vi er eksperter inden for tandfyldninger, parodontitis, kosmetiske tandbehandlinger, rodbehandling, tandfacader, kroner, broer, implantater, bidfunktion med symptomgivende eller nedslidte tandsæt, caries, revner i tænderne og kirurgi.