Hvad er en visdomstand?

Visdomstanden er den bagerste tand i tandrækken og er oftest kun til besvær, da der som sagt sjældent er ordentlig plads til den. Langt de fleste er ikke generet af deres visdomstænder, men placering og frembrudsgrad er afgørende for vores anbefaling af eventuel fjernelse. Gentagen infektion omkring visdomstanden, ’hul i tanden’ eller begyndende påvirkning af nabotanden/modstående tand kan medføre, at tanden anbefales fjernet.

Hvad du kan forvente!

Hos os får du altid en grundig undersøgelse af visdomstændernes placering, pladsforhold mm. og ved tegn på problemer, vil vi vejlede dig bedst muligt. I sidste ende er det dig, der afgør, om du ønsker tanden/tænderne fjernet. Visdomstænder fjernes bedst inden 25-års alderen, da knoglen er mere eftergivelig og ophelingen mere ukompliceret. Har du smerter, som kræver visdomstanden fjernet, eller har du besluttet dig for fjernelse, fordi risikoen for at lade tanden ligge er for stor, så er du kommet til rette sted. Vi hjælper dig gerne. Vi er erfarne og sørger for en effektiv og smertefri behandling.

Gør det ondt?

Under selve operationen er du lokalbedøvet og mærker dermed intet. Kræver din visdomstand kirurgisk fjernelse vil der ofte være behov for smertestillende medicin i ophelingsfasen, men alt dette bliver du informeret om forud for behandlingen.

Kan jeg være fysisk aktiv efter indgrebet?

Det er bedst, hvis du undlader hård fysisk aktivitet de første 4-5 dage efter indgrebet, da hård fysisk aktivitet forsinker helingen. Du må gerne gå og cykle, men du skal helst undgå at få pulsen alt for højt op. Helingstiden er i øvrigt længere hos ældre end hos yngre mennesker.

Priser:

Det koster som udgangspunkt 1800-3800kr at fjerne en visdomstand. Prisen afhænger naturligvis af indgrebets omfang, men du vil altid få et individuelt prisoverslag forud for behandlingen.

Pas godt på dit smil!

Størstedelen af tændernes komplikationer kan heldigvis forebygges, så du undgår at skulle igennem deciderede behandlinger.

Det er altid vigtigt at holde mundhygiejnen intakt, da det mindsker risikoen for fremtidige tandskader og sygdomme. Derudover kan tandlægen vejlede og rådgive dig i forhold til, hvordan du passer bedre på dine tænder fremover, og hvad du bør være særligt opmærksom på.