Hvad er facadekroner?
En facade er et ekstra lag, der lægges på tandens yderside for at ændre dens farve eller form. Tandoverfladen beslibes forud for behandlingen for at skabe plads til materialet og for at kunne bondes ordentligt til tandoverfladen. En porcelænsfacade kræver fjernelse af lidt mere tand, da porcelænet skal have en vis tykkelse for at kunne være funktionelt i længden. En porcelænsfacade kræver, at der tages aftryk af tanden, så tandteknikeren kan bygge den porcelænsfacade, der skal bondes på tandoverfladen efterfølgende. I mellemtiden får du en midlertidig facade sat på tanden.
Hvad du kan forvente!
En plastfacade laves i en seance, mens en porcelænsfacade laves over to behandlingsseancer med 10-14 dages mellemrum. I mellemtiden bæres en midlertidig facade fremstillet i plast.
Gør det ondt?
Behandlingen foregår smertefrit, og lokalbedøvelse anvendes i den udstrækning, der er behov for det, eller hvis patienten ønsker det.
Fjernes der meget tandsubstans? Ved plastfacader slibes der kun helt overfladisk for at få plasten til at bonde optimalt til tanden og undgå kantmisfarvninger. Porcelænsfacader kræver fjernelse af lidt mere tandsubstans, men de kan laves relativt tynde med de nye porcelænsteknikker, så der kun fjernes en begrænset mængde tandsubstans.
Pris:
En plastfacade koster mellem 1800-2800kr, mens en porcelænsfacade er noget dyrere, da den foregår i flere stadier og involverer en tandtekniker. Prisen ligger her et sted mellem 6800-7800kr