Som tandlæge lægger jeg vægt på at møde mine patienter med empati, nærvær og høj faglighed. Jeg har erfaring fra både privat og offentlig tandpleje og udfører de fleste former for tandbehandling – altid med patienten i fokus og med øje for, at resultatet skal være funktionelt, holdbart og æstetisk pænt.
Det vigtigste for mig er, at du føler dig tryg og lyttet til. Jeg prioriterer en åben dialog og et tillidsfuldt samarbejde, så vi sammen kan finde den løsning, der passer bedst til dine behov.
Jeg holder mig løbende opdateret gennem kurser og efteruddannelse, fordi jeg brænder for mit fag og vil tilbyde moderne og skånsomme behandlinger. Mit gode humør og mit engagement bidrager til en positiv atmosfære – både i klinikken og i mødet med dig som patient.
Jeg er gift med Håkan, og sammen har vi vores datter, Maya.