Jeg er Mona, og det er mig, du møder både i telefonen, ved stolen og på kontoret. Som klinikassistent roterer jeg rundt imellem forskellige arbejdsstationer i løbet af dagen. Det passer godt til mig, for jeg er altid glad og smilende og parat til at give en hjælpende hånd til gavn for patienter og personale.
Når du møder mig ved stolen, hjælper jeg min kollega, men jeg laver også en række forebyggende behandlinger på egen hånd for at forhindre sygdom eller komplikationer. Med et fint ord hedder det ’profylaktiske opgaver’, men dybest set handler det om at give dig som patient den allerbedste oplevelse af dit besøg hos os, på tværs af behandlingen.
Jeg er i øvrigt gift med Michael og sammen har vi fire børn, der alle næsten er fløjet fra reden.