Mit navn er Nishma, og jeg er uddannet kæbekirurg fra Tand-, mund-, og kæbekirurgisk afdeling på Rigshospitalet. Jeg arbejder på en kæbekirurgisk klinik i København, læser medicin og hos Tandlægerne i Lyngby varetager jeg klinikkens komplekse kirurgiske indgreb. Det betyder, at du som patient møder mig, når komplekse visdomstænder skal fjernes, ved store og små rekonstruktioner med implantater, når tænder skal rodspidsamputeres, cyster fjernes og anden kirurgi udføres.
Jeg er ambitiøs og arbejdsom, og min viden og ekspertise er bygget op gennem studier i ind- og udland og via praktisk erfaring fra en række kirurgiske afdelinger.
Sideløbende med min karriere som specialtandlæge i tand- mund og kæbekirurgi, læser jeg Medicin ved Københavns Universitet.
Jeg er gift med Christian og sammen har vi Naomi.