Hvad er en tandbro?
En tandbro er en måde at erstatte en eller flere tænder i din mund.
Har du været så uheldig at miste en enkelt eller flere tænder, kan du få lavet en tandbro. Tandbroen fungerer på den måde, at to eller flere af dine tilbagevendende tænder i din mund bliver brugt som bropiller, der bærer den eller de nye tænder, du skal have sat ind.
Hvilke typer af tandbroer findes der?
En bro kan fremstilles i forskellige materialer, præcis som det er tilfældet med tandkroner. Du kan få lavet en tandbro i guld, metalkeramik eller fuldkeramik. Vi hjælper dig med at vurdere, hvilket materiale der vil være det bedste for dig. Når vi vurderer din situation og den behandling, vi finder nødvendig, tager vi hensyn til dine øvrige tænder tilstand, belastningsgraden tandbroen vil blive udsat for samt kosmetiske forhold.
Er en tandbro en permanent løsning?
En tandbro bliver slidt med tiden, og du kan derfor ikke regne med, at den holder evigt. God mundhygiejne og regelmæssige besøg hos din tandlæge er en forudsætning for lang holdbarhed. Passer du godt på din tandbro, kan du have den i op til 15-20 år. Skærer du tænder, kan det eventuelt medføre en uhensigtsmæssig belastning af din tandbro, og det kan reducere levetiden. Caries i kronekanten kan ligeledes være årsag til tab af broen, så grundig renhold er som altid en nødvendighed.
Hvad kan du forvente?
Det er en forudsætning, at de tænder, der er tilbage i din mund, er i så god stand, at de kan holde til at bære de nye tænder, der skal sættes ind. Det vurderer vi ved en grundig undersøgelse, så du får lavet den løsning, der giver allerbedst mening i din situation. Kan vi ikke anbefale dig at få lavet en tandbro, er der stadig andre muligheder for at få erstattet den eller de tænder, du mangler. Et tandimplantat er også en holdbar løsning. Her bliver nabotænderne ikke belastet i samme grad, så du er ikke nær så afhængig af, at de er i god stand.
Procedure:
Vi starter med at gøre nabotænderne klar til at få monteret din nye tandbro. De skal både slibes og formes for at skabe tilstrækkeligt med plads. Der tages aftryk af tænderne, så tandteknikeren kan lave en model og ud fra denne kan fremstille en naturtro tandbro, som passer perfekt til dine tænder og din mund. Når broen er færdig, cementerer vi den fast på dine tænder.
Hvor lang tid tager det?
Du skal forvente, at det vil tage cirka 14 dage, fra du har fået taget aftryk af dine tænder, til tandteknikeren er færdig med at fremstille din tandbro. Derefter skal den blot monteres, og så er du færdig med behandlingen. Mens du venter, får du en midlertidig bro, som erstatning for det, der mangler.
Gør det ondt?
Du vil ikke opleve det store ubehag, når vi forbereder eller sætter tandbroen fast i din mund. Vi lægger en lokalbedøvelse inden behandlingsstart, og du vil som regel kun have få gener efter endt behandling, idet du kan opleve en smule ømhed eller ekstra følsomhed i de berørte tænder og tandkød de efterfølgende dage.
Priser
Det er meget forskelligt, hvad det vil koste dig at få lavet en tandbro. Det afhænger blandt andet af, hvor mange led den skal bestå af. Du er velkommen til at kontakte os, så vi kan give dig en pris.